Vurdering af dine kompetencer

Du kan få en vurdering og anerkendelse af, hvad du allerede kan!

Vestegnen HF & VUC kan vurdere dine kompetencer i fag som dansk, fremmedsprog og matematik. Vi kalder det en Real Kompetence Vurdering (RKV).

Du kan bruge denne vurdering, hvis du vil i gang med en uddannelse og mener, at du har tilegnet dig kompetencer, som du ikke har uddannelsesbevis på.

Med vurderingen af dine realkompetencer kan du måske få forkortet det uddannelsesforløb, du gerne vil i gang med.

Hvordan foregår en RKV?

En vurdering af dine kompetencer sker altid med udgangspunkt i målene for de konkrete fag på VUC og efter en udarbejdet vurderingsplan.

Du har selv ansvaret for at bidrage med dokumentation for dine kompetencer - for eksempel i form af kursusbeskrivelser og deltagerbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere, lister og tillidshverv eller foreningsarbejde.

Opfylder du målene i et fag, kan der laves et bevis for det.

I vurderingen kan der blandt andet indgå samtaler, skriftlige opgaver og test, mundtlige opgaver samt praktiske øvelser og opgaver.

Opfylder du ikke målene i et givet fag/niveau, tilbyder vi dig et forløb, der er tilpasset dine behov, så du hurtigst muligt kan opfylde kravene til det ønskede niveau i et fag.

Hvad koster det?

Det er gratis - og uforpligtende - at få lavet en RKV.

Hvordan kan jeg få lavet en RKV?

Kontakt os og hør om mulighederne.