Ledige jobs

Hvis vi har ledige stillinger, kan opslagene ses i menuen her til venstre.

Uopfordrede ansøgninger

Ledige jobs bliver altid slået op, men ansøgningsfristen kan være meget kort. Derfor er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Vi leverer fleksible uddannelsestilbud til voksne, og det sker at vi etablerer tilbud med kort varsel. I den situation har vi brug for undervisere og for studentermedhjælpere til bistand i reception og administration.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • knapt 3000 herlige unge og voksne kursister, der har hvert deres skræddersyede uddannelsesprojekt
  • et ualmindeligt godt og varmt kollegialt miljø, der er anerkendende og støttende
  • en uhøjtidelig og munter omgangsform
  • en dialogform, der er direkte og konstruktiv
  • en skole der er åben, tolerant og rummer forskellige synspunkter på undervisning og samfund
  • en lærergruppe, hvor der virkelig sker noget
  • en lærergruppe, der udfolder lærergerningen i et arbejdsfællesskab og eksperimenterer sammen indenfor rammerne af en professionel teamorganisering
  • et personale, der virkeligt tager ansvar, er meget fleksible, dybt kompetente og brænder for at gøre en forskel med uddannelsesløftet på Vestegnen
  • der arbejdes bevidst og målrettet med udvikling af læringsformer, der rammer målgruppen
  • en kompetent og empatisk ledelse, der møder kollegerne med sund fornuft og fairnes, er åben for nye ideer og har et godt samspil med medarbejderne
  • en synlig ledelse, der stiller krav og har store forventninger
  • en overskuelig skole med et nært miljø
  • moderne og veludstyrede bygninger og helt nye undervisningsmidler
  • en arbejdsplads 17 km fra Rådhuspladsen og 20 min. med S-tog fra Hovedbanegården
  • særdeles gode muligheder for individuel og fælles efter- og videruddannelsesforløb – det gælder også midlertidigt ansatte
  • en konkurrencedygtig løn
  • fri pc, betalt netopkobling, forkostordning samt frugt- og kaffeordning.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har blik for skolens kursister
  • Du er fagligt dygtig
  • Du er fagligt ambitiøs
  • Du har stærke it-kompetencer
  • Du finder det berigende at samarbejde med andre
  • Du mener, at teamsamarbejde er vigtigt og du har stærke teamkompetencer
  • Du finder det vigtigt at dedikere en del af dit arbejdsliv til at gøre en forskel med uddannelsesløftet på Vestegnen
  • Du har en positiv tilgang til forskellighed og stortrives i en smeltedigel af mangfoldighed 
  • Du har globalt udsyn og menneskelig indsigt
  • Du har stærke sociale kompetencer og er empatisk med høj social intelligens
  • Du er engageret i det kit, der får skolen til at hænge sammen og skaber skolekulturen
  • Du er innovativ og idérig, selvkørende og velkørende - "det kan ikke lade sig gøre " ligger langt væk i dit ordforråd
  • Du vil Vestegnen HF & VUC - vi vil ikke have kolleger, der helst vil være på en anden arbejdsplads.