SU og skat

Du skal betale skat af din SU ligesom af andre indtægter.

Du kan læse om skat og SU her:

Din guide - skat for livet

og her

www.skat.dk/unge

OBS: Fra 1. november kan du kun i særlige tilfælde - og efter aftale - få personlig betjening hos SKAT. Se mere på SKATs hjemmeside.

Dit ansvar - oplysningspligt

Dit er dit ansvar at afgive korrekte oplysninger når du søger SU. Og du har pligt til at oplyse, når din situation ændrer sig.

SU er en offentlig ydelse. Hvis du giver forkerte oplysninger for at få en større ydelse, gør du dig skyldig i socialt bedrageri. Socialt bedrageri kan have strafferetlige konsekvenser. Desuden vil der være et krav om tilbagebetaling. Og det ikke sjovt at få en regning på 20.000 eller 40.000 kr.

Du kan læse mere om betingelserne her: SU - Dit ansvar

Din forskudsopgørelse

Din forskudopgørelse er en oversigt over, hvad du foventer at tjene i løbet af et år.

På skat.dk kan du selv indtaste ændringer af din forskudsopgørelse, hvis du kan se at du kommer til at tjene mere eller mindre end du troede.

Hvis din forskudsopgørelse ikke er korrekt, risikerer du at skulle efterbetale skat eller at skulle betale mere i skat i anden halvdel af året.