HF Kultur og pædagogik

  • Er du interesseret i, hvordan mennesker lærer og udvikler sig?
  • Er du god til at lytte til andre mennesker?
  • Kan du lide at kommunikere med forskellige typer af mennesker?
  • Brænder du for at tage en uddannelse med kreativt indhold?

HF Kultur og pædagogik er for dig, der har overvejet at blive pædagog, lærer eller socialrådgiver og kan tænke dig at arbejde med at gøre en forskel i samfundet. Eller måske vil du bare gerne tage en HF med en særlig kreativ profil, hvor du samtidig har mulighed for at dyrke din hobby som fx musik, billedkunst, mediefag og lignende.

På HF Kultur og pædagogik kommer du til at arbejde med menneskers sociale og kulturelle muligheder og udfordringer. Gennem særligt tilrettelagte praktik- og projektforløb skal du arbejde med problemstillinger fra det virkelige liv i samarbejde med fx kulturinstitutioner (fx Forbrændingen, Musikteatret), virksomheder (fx Coop) og hjælpeorganisationer (fx Headspace, Red Barnet) i lokalområdet med fokus på, hvordan man kommunikerer sit budskab til andre mennesker.

Fagpakken giver dig nøjagtig de samme muligheder som den traditionelle HF, men derudover er den et særligt tilbud til dig, der gerne vil arbejde med mennesker og kreativitet.

Uddannelsen er både praktisk og teoretisk, og der arbejdes med virkelighedsnære cases, bl.a. ved praktik- og projektforløb. I løbet af det andet studieår tager klassen på en studietur til udlandet.

Læs HF Kultur og pædagogik på Vestegnen HF & VUC

Se hvordan du tilmelder dig HF Kultur og pædagogik, der starter i august 2017.

Du kan målrette din uddannelse ved at vælge blandt fag som fx (se alle vores fag her):

  • Samfundsfag B
  • Psykologi B
  • Religion B
  • Musik B
  • Billedkunst B
  • Retorik C
  • Filosofi C
  • Mediefag C
  • Drama C
  • Design C

Muligheder efter du har fået huen på

HF Kultur og pædagogik giver dig mulighed for at læse videre på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller anden videregående uddannelse.

Fagpakken henvender sig til dig, der kan se dig selv i jobbet som fx
  • Lærer (med en samfundsfaglig og/eller kreativ profil)
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Administrationsøkonom
  • Ansat i kommunen
Tilmeld dig her