Biologi C-B

Forudsætninger

For at deltage i biologi C-B, skal du have bestået, hvad der svarer til en biologi C-niveau eksamen.

Fagbeskrivelse

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi beskæftiger sig med de egenskaber, sammenhænge og processer, der karakteriserer biologiske systemer på alle niveauer, det molekylære niveau, celle, individ, population og økosystem. Biologisk viden anvendes inden for en række områder som bioteknologisk produktion, sundhedsvidenskab og miljøbeskyttelse.

Tid og sted

Se i skemaerne, hvor og hvornår du kan læse biologi C-B her.

E-learning kan du læse, når du vil – se vuconline.dk.

Få en plads på holdet

Du tilmelder dig via vejlederne. Book en tid her.

Kernestof

  • cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper og membranprocesser mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
  • virus: opbygning og formering
  • makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nukleinsyrer
  • enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
  • biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
  • genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi
  • evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
  • fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, nervesystem, hormonel regulering og forplantning
  • økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.

Mål

Du skal kunne:

  • anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
  • tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
  • bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
  • anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
  • analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
  • anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
  • indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
  • formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
  • demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  • anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Eksamen

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator (din lærer). Opgaven indeholder en overskrift og en kort præciserende tekst samt bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende og inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Bilagsmaterialet skal kunne danne basis for faglig uddybning og perspektivering ved inddragelse af undervisningens eksperimentelle arbejde, faglige metoder, kernestof og supplerende stof. Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen, og hovedparten er ikke kendt fra undervisningen.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Bilagsmaterialet knyttet til den udtrukne opgave udleveres ved forberedelsens start. Eksaminationen indledes med eksaminandens fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmaterialet, som varer op til ti minutter. Eksaminationen former sig herefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, som inddrager øvrige relevante dele af kernestof og supplerende stof.