Retorik C

Forudsætninger

For at deltage i retorik C skal du have forudsætninger svarende til 10. klasse.

Fagbeskrivelse

Retorik C handler om god kommunikation og giver dig redskaber til at arbejde med at producere egne mundtlige og skriftlige ytringer. Du lærer også at analysere andres autentiske ytringer fx politiske taler, debatindlæg og argumenter.

I retorik arbejder du både teoretisk og metodisk med dine egne og andres autentiske ytringer for at blive bedre til at analysere og praktisere hensigtsmæssig kommunikation i en given situation. Du skal i alle moduler arbejde med at producere dine egne mundtlige og skriftlige ytringer fx argumenter, taler, debatindlæg, artikler og podcasts. Du får både respons fra dine medkursister og fra læreren, så du har mulighed for hele tiden at udvikle din retoriske bevidsthed.

Tid og sted

Se i skemaerne, hvor og hvornår du kan læse retorik C her.

E-learning kan du læse, når du vil – se vuconline.dk.

Få en plads på holdet

Du tilmelder dig via vejlederne. Book en tid her.

Kernestof

I faget Retorik C vil skal du arbejde med autentiske, ikke-fiktive, mundtlige og skriftlige ytringer med argumenterende eller formidlende funktion.

Du får bl.a. undervisning inden for emnerne:

  • krop og kritik
  • den retoriske arbejdsform
  • argumentation og appelformer
  • genrer og situationer
  • den gode formidling
  • planlægning af mundtlige og skriftlige ytringer.

Mål

Retorik C giver dig kompetencer til at deltage i og påvirke den offentlige debat. Det er også et fag, der forbereder dig til videre studier og forbedrer dine mundtlige og skriftlige færdigheder i at argumentere og formidle. Du bliver således bedre til at:

  • holde gode oplæg og fængende taler
  • skrive overbevisende debatindlæg og interessante artikler
  • kritisere og vurdere andres ytringer
  • forbedre dit kropssprog og styrke din troværdighed
  • gennemskue den magt ytringer kan have i vores demokrati
  • turde tage ordet.

Eksamen

Eksamen er en mundtlig prøve på 30 minutter med 60 minutters forberedelse. Prøven indeholder en teoretisk del (15 min.), hvor du skal analysere en ytring og en praktisk del (15 min.), hvor du skal bearbejde en af dine egne ytringer.