Samfundsfag C

Samfundsfag C giver dig indsigt i sociologi, politik og økonomi, og klæder dig på til at kunne forholde dig til samfundet. For eksempel hvordan har coronakrisen påvirket Danmark sociologisk, politisk og økonomisk?

Hvad kan jeg bruge faget til?

Faget vil berige dig med viden om, og mulighed for at engagere dig i samfundet. Faget giver også adgang, til at du kan læse videre på en del uddannelser indenfor blandt andet ”Samfund og forvaltning”, ”pædagogik psykologi og sociale forhold” eller ”forsvar og politi”.

Hvad lærer jeg?

Du lærer om fagets tre hovedemner, sociologi, politik og økonomi.

Sociologi omhandler hvordan vi mennesker er sociale væsner. Sociologi kan hjælpe med at besvare hvem vi er, når vi er sammen med andre. Har vi selv skabt vores identitet, eller er vi formet af samfundet?

Politik handler om, hvem der har magt til at bestemme i samfundet, hvilke politiske grundholdninger der er, hvordan det danske politiske system fungerer, og hvordan man deltager i et demokrati.

Økonomi handler om, hvordan værdierne skal fordeles i samfundet. Hvem får et stykke af kagen? Herunder lærer du om velfærdsprincipper, det økonomiske kredsløb og økonomiske mål.

Hvordan foregår eksamen?

Samfundsfag C afsluttes med en mundtlig eksamen med 48 minutters forberedelse, hvor et ukendt eksamensspørgsmål i et kendt emne udleveres. Eksaminationen varer ca. 24 minutter.

Hvad kræver det, for at jeg kan begynde på faget?

Du kan læse faget, hvis du har afsluttet folkeskolens afgangsprøve.

Tid og sted

Se hvor og hvornår du kan læse samfundsfag C.

Få en plads på holdet

Tilmeld dig online.

Eller tilmeld dig via en studievejleder. Book en tid.