IT og skolebøger

IT-support

Brug for hjælp til IT? Følg nedenstående knap til vores hjemmeside.

Her finder du vejledninger og svar på langt de fleste spørgsmål – fx angående installation af programmer, Fronter, mail, Office, osv.

Du kan selvfølgelig være uheldig at få en fejl, der ikke er beskrevet på it.vucv.dk. I det tilfælde har vi IT-folk i begge afdelinger, som står klar til at hjælpe dig.

  • I Albertslund finder du IT-supporten i Paletten kl. 12-13 hver dag. Ved skolestart og eksamensperioder, er åbningstiden udvidet.
  • I Rødovre finder du supporten på IT-kontoret på 1. sal. Her er der kursistsupport hver dag  kl. 12-13.

IT på skolen

Find hjælp til IT på IT-afdelingens egen hjemmeside it.vucv.dkPå Vestegnen HF & VUC arbejder vi konstant på at udvikle og forbedre undervisningen, så du får størst muligt udbytte af din uddannelse. Vi lægger vægt på, at alle kursister lærer at benytte IT-redskaber i deres uddannelsesforløb. Derfor er det et krav, at du:

  • har din egen computer* med
  • benytter og læser din tildelte @vucv-mail
  • tjekker din E-boks ofte.

*Hvis du har fag på basis- eller G-niveau, og ikke selv har en computer, kan du at låne en af skolen, så længe du går her. Det koster kr. 500,- i depositum. Henvend dig i bogkælderen i Albertslund eller i receptionen i Rødovre. 

Er du tilmeldt et hold fra vores ordblinde-afdeling, har du mulighed for gratis at låne en IT-rygsæk (computer osv.) Tal med din vejleder, som vil kunne hjælpe dig med at bestille den hjem.

Computere på skolen

Skolen har to områder, hvor der står stationære computere til fri afbenyttelse:

  • I Albertslund har vi Paletten hvor der står 32 computere. Alle med skolens programmer og mulighed for print.
  • I Rødovre har vi lavet et OLC (Open Learning Center) på 3. sal, hvor der står 12 stationære pc’ere.

Man kan ikke reservere de stationære computere, men der er som regel altid en plads, hvis din egen computer er gået i stykker, glemt eller lign.

Skolebøger

Du kan som udgangspunkt låne skolebøger og materialer af skolen uden nogen udgift for dig.

Bøgerne skal afleveres senest i forbindelse med eksamen. Hvis du ikke afleverer lånte bøger, vil du blive afkrævet betaling for dem.