HF Marketing og kommunikation

HF Kommunikation og marketing er fagpakken til dig, der drømmer om at arbejde i erhvervslivet.

Er det noget for dig?

  • Er du interesseret i, hvordan kommunikation kan bruges professionelt?
  • Er du god til sprog og tal?
  • Kunne du tænke dig at arbejde med fx markedsføring eller international handel?
  • Drømmer du om en karriere i erhvervslivet?

 

Indhold

Fagpakken giver dig de samme muligheder som den traditionelle HF, men derudover er den et særligt tilbud til dig, der gerne vil arbejde med markedsføring, virksomhedskommunikation, forretningsudvikling, kultur og internationale sprog.

Uddannelsen er både praktisk og teoretisk, og der arbejdes med virkelighedsnære cases, bl.a. ved praktik- og projektforløb.

I løbet af det andet studieår tager klassen på en studietur til udlandet, hvor vi bl.a. skal på virksomhedsbesøg.

Du kan målrette din uddannelse ved at vælge blandt fag som fx:

  • Marketing B
  • Matematik B
  • Tysk B
  • Mediefag B
  • Innovation C.

Muligheder efter du har fået huen på

HF Kommunikation og marketing giver dig mulighed for at læse videre på et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller anden videregående uddannelse. Vælg fx studier inden for sprog, marketing, kommunikation eller måske en økonomisk eller samfundsfaglig linje.

Herefter er jobmulighederne store i den lange række af virksomheder og organisationer, der bruger ressourcer på markedsføring, kommunikation, forretningsudvikling og international handel. Eksempler på job kunne være:

  • Serviceøkonom
  • Logistikøkonom
  • Event manager
  • Natur- og kulturformidler.

Se hvordan du tilmelder dig HF Marketing og kommunikation, der starter i august 2018.