HFx – Faglighed og tryghed

Vi har stadig ledige pladser til start den 17. august!

Drømmer du om at tage en hel gymnasial eksamen og har du brug for overskuelige rammer og x-tra støtte til at gennemføre din uddannelse?

Vi giver dig mulighed for at læse hf-enkeltfag i et trygt, fleksibelt og modent studiemiljø på en mindre og moderne skole med højt til loftet i både fysisk og menneskelig forstand.

Undervisningen foregår på VUCV i Rødovre, Egegårdsvej 79, 2610 Rødovre.

HF-X er for dig, som:

  • Er fagligt parat til uddannelse og trives bedst med x-tra tid
  • Ønsker at gennemføre en uddannelse med x-tra støtte fra dine lærere
  • Ønsker at gå i en klasse, hvor der er x-tra fokus på social trivsel
  • Måske har et afbrudt uddannelsesforløb bag dig på grund af angst, depression eller af andre grunde er psykisk sårbar og vil lære at mestre en hverdag under uddannelse.

Studieforløb

HFx er en hel gymnasial eksamen på tre år, hvor du læser alle dine fag som hf-enkeltfag. Du har ca. 25 timers undervisning om ugen, og får tid og ro til at opbygge et godt studiemiljø og kammeratskab med dine klassekammerater.


I de første to år går du i en klasse, hvor du læser dansk, engelsk, matematik, kemi, geografi, biologi, historie, religion og samfundsfag.

I det sidste år går du på valghold med andre kursister fra skolen og med dine klassekammerater på HFx.

Støttemuligheder

Du har mulighed for at søge specialpædagogisk støtte (SPS) til at gennemføre din uddannelse. Læs mere på spsu.dk.

Dine lærere og studievejledere arbejder tæt sammen om at støtte dig i at skabe overblik og struktur gennem din uddannelse.

Økonomi og SU

På HFx betaler du et deltagergebyr pr. fag. De fleste fag koster 550 kr. Se priser her. Afslutter du en hel gymnasial eksamen på hf-enkeltfag, kan du søge om tilbagebetaling af dit gebyr.

Du kan søge SU, hvis du har 23 timer om ugen.

Optagelse

Du har gennemført folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangsprøve og brugt et år efter prøven på fx en anden uddannelse eller på at arbejde.

Du bliver vurderet på din skolehistorik, beskæftigelsesgrad, motivation, faglige standpunkt og støttebehov for at vurdere, om HFx er det rette for dig.

For at blive optaget skal du først udfylde ansøgningsskemaet du finder nedenfor. Herefter vil du blive indkaldt til en optagelsessamtale.

Ansøgningskema ->

Vi optager kursister på HFx helt frem til studiestart den 17. august 2020 eller indtil klassen er fyldt op.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!