Morten har valgt e-learning

Morten af en af de mange kursister der går på Vestegnen HF & VUC, men som vi sjældent ser. Det skyldes at han læser e-learning. En populær undervisningsform, der gør det muligt selv at bestemme hvor og hvornår man vil læse.

Morten Sass, er 34 år og har ikke tidligere lykkes med at færdiggøre en uddannelse pga. angst og depression. En diagnose som har forfulgt ham, men som han har brugt en del år på at arbejde med. Med en positiv fremgang følte han, at det nu var ved at være tid til at færdiggøre en HF. Morten læser HF enkeltfag online, for at kunne tage det tempo der passer ham. Målet er naturligvis at gennemføre en fuld HF.

Selv om Morten tager sine fag online, så har han fået nye bekendtskaber via Vestegnen HF & VUC og værdsætter et studiemiljø der er voksent og seriøst.

Når Morten er færdig med sin HF sommeren 2020, vil han søge ind på socialrådgiveruddannelsen.